Udfordringen
Cykle fra Danmark til Paris på 7 dage, dvs. 150 - 225 km. pr.
dag fra lørdag til fredag - i alt 1.150 km.
Starten går fra DONG Energy's lokation i Gentofte den 16.
juli via Korsør, hvor der køres med tog til Nyborg og derefter til
Skærbæk ved Fredericia, hvor resten af teamet støder til den 17.
juli 2010
Målet nås i Paris den 23. juli 2010 i god tid til et par
hviledage inden Tour De France feltet ankommer til Paris.
Efter 3 hviledage går turen tilbage til Danmark med bus den 26.
juli 2010
Forventet hastighed?
Vi er 34 cyklister, og deler os derfor i 2-3 hold undervejs på
etaperne, for ikke at fylde for meget på landevejen. Det giver
selvfølgelig mulighed for at køre med forskellig hastigheder - men
parolen er helt klart at alle skal med til Paris, og at vi derfor
venter på hinanden. Et forsigtigt bud på en forventet
gennemsnitshastigheder er derfor 26-30 km/t
Hvad kræver det?
Ja lidt træning må du nok regne med.
Som minimum 2.500 km inden selve touren skal du have trænet, og
hvis du venter til 1. marts med at starte træningen betyder
det ca. 150 km om ugen. Ja faktisk 150 km om ugen skulle kunne gøre
det - eller med andre ord 5-6 timers træning.
Når du har tilmeldt dig senest den 13.1.2010 har du en unik
mulighed for at træne endnu mere - og så er jeg sikker på at du kan
nå at komme i god form og klar til touren. Hvis Lars Løkke kan
- så kan du OGSÅ....